Mindfulness på vers

Mindfulness har kun værdi hvis vi kan bruge det i hverdagen. At meditere kan for nogen af os være som en slags helle i en travl hverdag. Det er der ikke noget galt i. Men det skulle gerne være mere end det. Hvis vi virkelig skal have glæde af vores anstrengelser, så skal vi danne nye handlemønstre, eller nye måder at forholde os til vores handlemønstre.

Her på siden har jeg samlet en række små remser, som kan bruges i hverdagen. Intentionen er at huske os på at leve med nærvær. En af mange betydninger af ordet mindfulness er “at huske”. Remserne kan fx printes ud og hænges op relevante steder i din bolig eller på din arbejdsplads – som små huskesedler. De kan bruges som de er, eller du kan bruge dem til inspiration til at skrive dine egne – hvad bringer dig nærvær når du vågner om morgenen?

Remserne er inspireret af den vietnamesiske zenmester Thich Nhat Hanh.

Vågner

Vågner denne morgen, jeg smiler.
24 nye timer ligger foran mig.
Jeg lover at leve fuldt hvert øjeblik
og at se med kærlige øjne på alt levende

 

Dagens første skridt

At gå på jorden er et mirakel!
Hvert mindful skridt åbenbarer
hvad verden kan lære mig

 

Tænder for vandet

Vandet løber dybt nede i jorden.
Mirakuløst, vandet kommer til os og giver liv.
Min taknemmelighed er stor.

 

Åbner et vindue eller dør

Åbner et vindue og kigger ud på verden.
Hvor vidunderligt er liv.
Opmærksom på et hvert øjeblik,
mit sind er klart som en rolig flod

 

På wc

Ren eller beskidt, fyldt eller tømt –
Disse koncepter eksisterer kun i vores sind.
Altings væren i forbundethed er uden grænser.

 

Begynde med at spise

Med den første mundfuld, tilbyder jeg glæde.
Med den anden, lindrer jeg andres lidelse.
Med den tredje, ser jeg andres glæde som min egen.
Med den fjerde, lærer jeg at give slip.

 

Sengetid

Dagen er ved at slutte og vores liv er en dag kortere.
Lad os kigge nøje på hvad vi har gjort.
Lad os praktisere med omhu,
og sætte hele vores hjerte ind i nærværets vej.
Lad os leve dybt hvert øjeblik,
så tiden ikke glider meningsløst.