Forskning og mindfulness

Jeg tilbyder undervisning i mbsr-programmet, som er det uden sammenligning mest videnskabeligt velundersøgte program inden for mindfulness.

I løbet af de sidste ca. 40 år er programmets effektivitet blevet dokumenteret i et utal af sammenhænge. At der fortsat undervises i mbsr, sker i kraft af denne massive forskningsindsats. Forskningen betyder at undervisningen sker på et solidt videnskabeligt grundlag, og ikke bare på at vi synes at mindfulness er en god ide.

Effekten af mbsr, samt programmer der er beslægtede, er bl.a. blevet undersøgt med positive resultater for personer med depression, tilbagevendende depression, bipolar lidelse, generaliseret angst, panikangst, socialfobi, heterogene angstlidelser, ældre med kompliceret sorg, ADHD, spiseforstyrrelser, alkohol og stofmisbrug, kronisk træthedssyndrom, funktionelle lidelser, kronisk smerte, psoriasis, fibromyalgi, hjerte-kar-sygdomme og cancer (se oversigtsartikel i det danske tidskrift for psykologer, Psyke & Logos).

Et andet godt sted at dykke ned i forskningen omkring mindfulness er hos American Mindfulness Research Association.

Der er altså videnskabelig evidens for at mbsr-programmet virker. Hvad betyder evidens? Det er et fint ord for bevis, men når det bruges i forskningssammenhæng har det en mere snæver betydning. Der er bl.a. forskellige niveauer af evidens. Et eksempel på en videnskabelig evidens der ligger på et lavt niveau er påstanden om at kinin/klorokin virker mod coronavirusen (covid-19 osv). En enkeltstående forsker laver et enkelt forsøg som viser et positivt resultat (forsøget er blevet kraftigt kritiseret, men det er i denne sammenhæng underordnet). De positive resultater af mbsr ligger derimod i den anden ende af skalaen, med det højest tænkelige evidensniveau. Her er baseres konklusionerne på hundredvis eller tusindvis af enkeltstående forsøg verden over.

Virker det for mig?

Det er væsentligt at være klar over at når forskningen viser en effekt, er det ikke det samme som at lige præcis du er garanteret succes. Forskningen drejer sig om populationer, dvs. grupper af personer med den samme lidelse, der samlet set har fået det bedre. Der kan være noget der har fået det meget bedre og nogle der ikke har oplevet nogen varig effekt.
For nogen kan der være god personlig motivation at hente i forskningen. Det kan være det der gør at du beslutter dig for at melde dig til et kursus i mbsr og bruge den tid der nødvendigt på hjemmearbejdet. Vi skal dog huske på at et af elementerne i mindfulness er ikke-stræben, så når vi fx mediterer er det nødvendigt at placere denne motivation på hylden for en stund, så vi kan være fuldt tilstede for det der sker i dette nu.

Dette peger tilbage på en mulig forklaring på hvorfor det virker på så mange forskellige lidelser og tilstande: I mindfulness ændrer vi på den måde, vi forholder os til os selv og til verden. Og denne måde at forholde sig på, har tydeligvis en positiv effekt på vores helbred.